Erhvervsnetværk i De 7 Dale
Er du erhvervsdrivende og bosiddende i De 7 Dale? Så skal du helt sikkert være med i vores erhvervsnetværk!
Hvad får de erhvervsdrivende ud af det?
Netværk med mulighed for sparring og for at sætte fokus på de udfordringer der kan være ved at drive en virksomhed uden for centerbyerne, kontaktforum, lokal markedsføring og meget mere. Vi holder et fast, årligt møde og derudover er der rig mulighed for at arrangere lokale virksomhedsbesøg mm.
I De 7 Dale har vi et erhvervsnetværk for at skabe samhørighed, netværk, gøre det attraktivt at leve og arbejde i De 7 Dale og for at gøre det muligt at vælge lokalt, både for borgere og virksomheder. Derudover er netværket med til at skabe et økonomisk grundlag for de øvrige aktiviteter i De 7 Dale som kommer os alle til gode.
Hvem kan være med?
Alle interesserede erhvervsdrivende i De 7 Dale er velkomne – der er vide rammer så længe man har erhvervsadresse i De 7 Dale.
Er du interesseret kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender 1-4 mails om året, hvor du vil modtage invitation til netværksmøder og andre relevante informationer. Nyhedsbrevet er 100% gratis at modtage, det er uforpligtende men vi håber selvfølgelig at se dig til netværksmøderne.
Vi har også en Facebookgruppe, som er lukket, hvor vi kan netværke imellem hinanden. Vi kan spørge om hjælp, vi kan præsentere os selv og vi kan bruge gruppen til begivenheder, påmindelser og andre hurtigere nyheder, som måske ikke bliver sendt ud på mail. Gruppen er ikke tiltænkt salg og reklame.
Du kan anmode om medlemskab i Facebookgruppen her.
Er du interesseret at høre mere, eller måske være en del af udviklingen af De 7 Dale’s Erhvervsnetværk så kontakt gerne Heine Thunbo på mail: urvar@qvajrocnegare.qx eller telefon: 2334 3021 eller Henrik Gammelgaard på mail: utnz06@tznvy.pbz eller telefon: 2536 2184.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Vi sender 1-4 uforpligtende mails om året og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Meld dig ind i Erhvervsnetværk i De 7 dale
Kontingentet udgør 400 kr/pr. år (momsfrit) og medlemskabet gælder fra 1. september og et år frem.
Lidt mere om markedsføringspakken
For at vi kan give dig den fulde markedsføringspakke skal du levere følgende:
- Link til hjemmeside
- Logo (mindst 200px x 200px)
- 3-5 linier om din virksomhed
Det får du – kommunikation og markedsføring
- Navn, link og logo på en underside: “Virksomheder i De 7 Dale” på vores de7dale.dk.
- 1 årlig præsentation på vores Facebookside, hvor vi løbende præsenterer en virksomhed fra De 7 Dale
- Løbende promovering af siden “Virksomheder i De 7 Dale”
- Hvis du også vil have jeres fortælling på Instagram, skal du sende 10-20 linjer og 5-10 gode billeder fra din/jeres hverdag
- Vi arbejder på at etablere et De 7 Dale nyhedsbrev med mulighed for endnu mere omtale
Ønsker du derudover at sponsorere et lokalt arrangement via De 7 Dale, får du selvfølgelig særskilt promovering ifm. det.
Rækkevidde
- På Facebook har vi 678 følgere – 9 ud af 10 bor i lokalområdet
- I det seneste år har vi haft knap 6000 besøg på vores hjemmeside
- På Instagram har vi 238 følgere
Dit materiale skal sendes til Stine Godsk og Stine Sandahl på mail: fgvartbqfx@tznvy.pbz og fgvar@fnaqnuyf.arg.